Engelske skolebørn elsker iPhone

Nogle engelske forældre forkæler deres børn ved at give dem en iPhone.

Engelske skolebørn elsker iPhone

Én ud af ti engelske skolebørn, der er under ti år gamle, har ifølge en ny undersøgelse fra Westcoastcloud en iPhone. Det skriver Cellular-news.com

Undersøgelsen viser dog også flere interessante ting om engelske skolebørn og deres forældre. For eksempel så syntes 10 procent af engelske forældre, at det er i orden at børn helt ned til 4 års alderen udstyres med telefoner. Samtidig viser undersøgelsen også, at fem procent af de engelske skolebørn under ti år har adgang til en iPad.

17 procent af forældrene har givet deres børn en mobiltelefon, og derved givet efter for deres børns plageri.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 2.000 forældre, hvis børn er under elleve år.