Englændere vil helst glemmes af Google

Forget.me hjælper europæere med at få fjernet indhold fra søgegiganten, flest englændere er hoppet til fadet.

Englændere vil helst glemmes af Google

Det har tidligere været oppe at vende EU har besluttet at det skal være muligt at slette sig fra søgegigantens resultater, samt at der på førstedagen var ganske pæn interesse for muligheden.

I sidste uge blev siden Forget.me lanceret som hjælper folk igennem processen og ligefrem tilbyder at finde uddateret information omkring dig som så kan komme med i ansøgningen om at fjerne information. Man kan selv kontakte Google her, men Forget.me påstår at de kan gøre processen hurtigere og nemmere.

Her lidt over en uge efter siden startede, har Forget.me offentliggjort nogle interessante statistikker. Blandt andet kan man se at England med 246 anmodninger om at blive glemt er i toppen, fulgt af Frankrig og Tyskland på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

De har desuden forsøgt at opdele anmodningerne i nogle kategorier, her topper krænkelse af privatlivet listen med 306 anmodninger (28%), bagtalelse og fornærmelse er nummer to med 210 anmodninger (19%).

De to ovennævnte kategorier er yderligere opdelt i kategorier. Krænkelse af privatlivet ses oftest i form af at hjemmeadressen er oplyst (22%), dernæst kommer negative meninger eksempelvis på foraer som kritiserer deres arbejdsplads (18%) og redundante oplysninger (16 %).

Bagtalelse og fornærmelser kommer oftest til udtryk når folk er bekymrede for at deres navn fejlagtigt forbindes med sager som er dem uvedkommende (46%).

Forskellige statistikker

Google har tidligere oplyst hvilke anmodninger de oftest modtager, her nævner de at 31% af sagerne de får ind, er direkte relaterede til svindelnumre, 20% har med arrestation/domsfældelse for alvorlige forbrydelser at gøre og 12% har med børnepornografi at gøre.

Forget.me har håndteret lidt over 1.000 andmodninger, hvilket jo er væsentligt mindre end de 12.000 anmodninger vi ved Google modtog allerede på førstedagen.
Alligevel er der en ganske stor procentvis afvigelse i den type klager der håndteres, enten håndterer Forget.me blot en anden type mennesker end dem der sender anmodninger direkte til Google, eller også leges der med de pågældende data til fordel for de øjne der ser på dem.

Det skal også nævnes, at Forget.me for nuværende ganske gratis, men på sigt håber at tjene penge på EUs dom, de har altså en vis interesse i at se en ny verdenorden håndhævet her i Europa.

Flest amerikanere besøger Forget.me

Selv om EUs dom udelukkende gør sig gældende for personer bosiddende i Europa, så oplyser Forget.me at hele 33 procent af deres besøgende kommer fra USA. De tre næste lande er naturligvis netop de lande der har indsendt flest anmodninger, Frankrig, Tyskland og England.

Hvorfor amerikanerne er så interesserede i den europæiske dom er der ingen umiddelbar forklaring på. Det kan være de forsøger at få fjernet information fra Google via europæiske kanaler, eller også er der ganske enkelt bare stor interesse for muligheden – specielt når der nu er en kanal til den slags her i Europa.

Kilde: TechCrunch