Er Samsungs Tizen-projektet dødt?

Udmeldingen om forsinkelse af Samsungs Tizen-projekt, har skabt grobund for spekulationer om, hvorvidt projektet er dødt.

Er Samsungs Tizen-projektet dødt?

Tidligere i dag kunne vi her på Mobilsiden.dk berette om, at Samsung måske frivilligt havde valgt at udskyde lanceringen af deres første Tizen-mobil.

Angiveligt skulle det være problemer med deres app store, der fik Samsung til at udskyde introduktionen.

Men forsinkelsen har skabt spekulationer om, hvorvidt hele projektet er ved at blive annulleret, allerede inden det første device er kommet på markedet.

Det er ifølge Unwired View, blandt andet Mobile-Reviews Eldar Murtazin, der puster liv i debatten, med følgende tweet:

“Tizen is almost dead. It isn’t delay. That’s cancel of the whole project. I doubt that samsung will launch more than one device for 2014”

Murtazin har ikke altid været pålidelig, men faktum er, at der fra mange sider bliver lyttet til ham, når han kommenterer på forhold vedrørende mobile devices.

Om Murtazin får ret er ikke godt at vide på nuværende tidspunkt, men et godt sted at kigge for at finde svaret kunne være ved IFA i Berlin til september.

Hvad mener du? Er Tizen død og begravet? Har vi overhovedet brug for endnu et mobilt operativsystem?

Kilde: UnwiredView, Twitter