Et kort kig på Moto 360 (video)

Se Motorolas kommende smartwatch på armen af manden bag designet af uret såvel som succes-telefonen Moto X.

Et kort kig på Moto 360 (video)

Som en del af et kig bag facaden på Motorolas nye hovedkvarter i Chicago hvor de startede for over 80 år siden, har folkene på The Verge fået en lille snak med Jim Wicks, Motorolas vicepræsident for design og manden bag produkter som Motorola X og det kommende smartwatch Moto 360.

I løbet af interviewet får vi et kort kig på Moto 360 siddende på Wicks’ håndled, dog hovedsageligt med slukket skærm desværre. Uret er en prototype med et lille “M” på urets kant som formentlig ikke vil være der på den endelige version.

Uret holdes slukket under interviewet, sandsynligvis for at undgå nysgerrige øjne på en tidlig version af Android Wear software versioner. I denne forbindelse kan man håbe på, at der findes en indstilling som gør, at uret altid er tændt – en indstilling som Wick ikke benyttede. I al fald ville det ikke være specielt optimalt at lancere et ur som brugere fysisk skal interagere med blot for at vise tiden.

Moto 360 forventes at blive sat til salg i løbet af sommeren, sandsynligvis sammen med den rygtede Moto X+1.

Kilde: Phandroid 

Seneste nyt om motorola

Tematikken er fortsat aktuel. mobilsiden fortsatte historien. 27/3/2014 gik vi videre med en artikel der belyste emnet Fitbit snakker nu sammen med 44 mobiler – inklusiv HTC One M8 – Læs fortsættelsen her. Få også seneste nyt om emnet her.