EU gransker patentstriden mellem Apple og Samsung

EU-Kommissionen vil nu undersøge, om Apple og Samsung har holdt sig inden for lovgivningen, når de har sagsøgt hinanden for at bryde diverse patenter.

EU gransker patentstriden mellem Apple og Samsung

EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse, der skal gøre det klart, om Samsung og Apple forvrider konkurrencen, med alle de patentsager der foregår imellem dem.

Kommissionen kigger derfor nu på, om EU-lovgivningen mod monopoldannelse er blevet overholdt ved anlæggelse af patentsagerne.

EU-Kommissionen fortalte i en udtalelse, at:

-”Kommissionen har sendt anmodninger om oplysninger fra Apple og Samsung om håndhævelsen af standard-patenter i mobiltelefon sektoren.”

Dermed handler sagen om, hvorvidt Samsung og Apple har anvendt standard-patenter, som 3G og UMTS-teknologi som deres egen.

Samsung afviser dog, at det skulle være tilfældet, og siger i en udtalelse, at de ”altid har været retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende i deres licensbetingelser” for trådløse standard-patenter.

Samsung siger dog videre, at:

-”Vi har modtaget en anmodning om information fra EU-Kommissionen, og samarbejder fuldt ud,” mens Apple forholder sig tavs.

I øjeblikket har Apple og Samsung 20 verserende patentsager mod hinanden i 10 forskellige lande.

Efterfølgende nyt om emnet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. d. 7/11/2011 fulgte vi artiklen op med en ny vinkling på emnet Motorola vinder patentsag over AppleKlik her og læs den fulde artikel.. Se også seneste nyt om emnet her.