Få bedre sex med Cosmos applikation

Med Cosmopolitans applikation “Sex Position of the Day” har du altid gode råd, til at blive en bedre elsker, lige ved hånden.

Få bedre sex med Cosmos applikation

Du kan det meste med en smartphone i dag, men den gør dig ikke umiddelbart bedre i sengen.

Det skulle Cosmos applikation “Sex Position of the Day” gerne lave om på.

Applikationen “Sex Position of the Day”, giver dig nemlig forslag til kama-sutra lignende sexstillinger direkte på telefonen.

Selvom Steve Jobs har udtalt, at dem der vil have porno, skal købe en Andorid, så har Cosmo-applikationen været tilgængelig på App Store siden jul – og downloaded ikke mindre end 80.000 gange.

Få mest ud af stillingen

Én af grundene til, at “Sex Position of the Day” er røget igennem Apples applikationsnåleøje er, at tegningerne af de fantasifulde sexstillinger er alt andet end… sexet.

Men mon ikke der kan være lidt nytte i funktionen “Carnal Challenge Rating” som beskriver, hvor svære visse positioner er, samt tips til at hjælpe dig med at få mest ud af stillingen.

Applikationen koster 12 kroner og fås nu også til Android (dog ikke i Danmark, da der ikke er åbnet for betaling i det danske Android Market).

Hent “Sex Position of the Day” her.