Få besked når børnene er hjemme – via ny app

En ny applikation lader dig holde øje med når familiemedlemmerne kommer hjem – dog kræver det et app-baseret alarmsystem.

Få besked når børnene er hjemme – via ny app

Big brother is watching you – sådan fristes man til at sige med denne nye applikation, som er fra Dansikring Direct Verisure. Den kan nemlig fortælle dig via en besked på mobilen, hvornår dine børn kommer hjem fra skole, fodboldtræning eller lignende.

Applikationen findes til både iPhone og Android, og fortæller dig, hver gang et familiemedlem kommer eller går fra hjemmet. Man undres egentlig over, at en applikation som denne er nødvendig i 2013, hvor mange børn helt ned i de små klasser har deres egen mobiltelefon.

Den mobile applikation er forbundet til Dansikring Direct Verisures app-baserede alarmsystem og beskeden kommer når alarmen slås til eller fra.

Applikationen benyttes allerede af mere end 100.000 europæiske familier.

Du kan downloade applikationen i Apples App Store og Google Play Store.