Få data i endnu flere lande med GigSky

Med GigSky kan du nu få dataforbindelse i mere end 140 lande, så du altid kan være online på din rejse.

Få data i endnu flere lande med GigSky

Vi er vilde med at bruge nettet, når vi er ude og rejse. Forleden beskrev vi her på redaktionen, hvordan du sikkert kan bruge Wi-Fi på ferien. I dag handler det om brugen af mobildata på rejsen, særligt på din iPad.

I de nyeste iPads er der nemlig indbygget et såkaldt Apple Sim, der gør det muligt at oprette dataforbindelse, uden at skulle købe et fysisk simkort. Denne funktion er især tiltænkt rejsende, der med Apple Sim slipper for at skulle fobi den lokale teleforretning og i stedet kan købe data direkte fra iPad’en.

Læs også:  Sådan bruger du Wi-Fi sikkert på ferien [TIP]

Inden for dette felt, er GigSky et af de førende selskaber. De lancerede sidste år dataplaner til over 90 lande med Apple Sim, så du altid kan komme på nettet på din rejse.

Nu tilføjer GigSky endnu flere lande til listen, så du nu kan få data på din iPad i mere end 140 lande. De nye lande på listen inkluderer bl.a. Argentina, Ecuador og Isle of Man.

Med GigSky vælger du direkte på din iPad den dataplan, som passer bedst til dit forbrug og længde af din rejse. Priserne varierer fra land til land, og du kan se understøttede lande og priser på deres hjemmeside.

Læs også: Ny iPad bliver dyrere – her er de danske priser

”Vi er henrykte over at tilføje flere lande, mere LTE-dækning og flere data til samme pris. Vores udvidede dækning betyder, at de rejsende kan bruge GigSky-tjenesten på iPad næsten overalt denne sommer for at komme på nettet som de gør derhjemme…” fortæller skaber og CEO Ravi Rishy-Maharaj i en pressemeddelelse.

Der findes dog alternativer

GigSky er rigtig smart, idet du nemt og hurtigt kan få netforbindelse, når du kommer til et nyt sted, men du får også lov at betale prisen for det.

Priserne er en helt del dyrere, end hvad man eksempelvis kan købe af lokale simkort, som blivere mere og mere tilgængelige på rejsedestinationer og kan sættes i både tablets og telefoner. 

Desuden tilbyder de flere større danske teleselskaber som 3, Telia og Telenor data i udlandet, og rigtig mange af de mest populære feriedestinationer er inkluderet. Med et abonnement med dataroaming kan du oprette et mobilt hotspot, og på den måde få net på iPad’en eller computeren.

Læs også: EU’s dyre roamingafgifter forsvinder i 2017

Men der hvor GigSky dog er helt perfekt, er ved alle de små nationer, der nu er understøttet, som f.eks.Cayman-øerne og Grenadinerne. Her dækker hverken de danske selskaber, og det er heller ikke ligeså nemt at få en lokal dataplan.

GigSky
Foto: Mobilsiden.dk

Sådan kommer du i gang med GigSky

For at gøre brug af Apple Sim på din rejse, skal du først og fremmest have en af de nyeste iPads i cellular-udgaven, enten iPad Pro, iPad Air 2 eller iPad Mini 3/4.

I indstillingerne for din iPad skal du finde fanen ”Mobildata”, og her kan du komme i gang med opsætningen af din GigSky-forbindelse. Bagefter vælger du hvilket land du er fra, opretter en bruger, og derefter kan du købe data til det land, som du besøger.

Læs også: Apples nye, mindre iPad Pro hedder… iPad Pro

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Historien er stadig aktuel. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 21/6/2016 fik historien nye ben at gå på med en vinkel på Sonos-software opdateres nu til version 6.3Klik her for at læse den påfølgende artikel.. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.