Få den nyeste smartphone hvert år med Telia Upgrade

Telia lancerer i dag et nyt koncept med navnet Telia Upgrade, så du lynhurtigt og ubesværet kan udskifte din smartphone med en ny efter 12 måneder.

Få den nyeste smartphone hvert år med Telia Upgrade

En stor kundegruppe hos Telia kan ikke vente med at få fingrene i de nyeste smartphones, når mobilproducenter jævnligt lancerer nye modeller med bedre specifikationer og smarte funktioner. Det har dog ikke altid været lige nemt sammen med en mobilaftale og en afbetaling på 24 måneder.

Det er det, som Telia Upgrade nu gør væsentligt nemmere for dig, så du efter kun 12 måneder på din 24 måneders mobilaftale kan udskifte din telefon til en ny efter eget ønske.

Du skal blot gå ind i den nærmeste Telia-butik, hvor du afleverer din mobil tidligst 12 måneder efter oprettelsen af et 4EVERYTHING-abonnement – og ikke de andre Telia-abonnementer.

Læs også: Telia introducerer bland-selv-tjenester i abonnementerne

”Konceptet bygger på enkelthed. Vi tror på værdien i, at man som kunde helt enkelt kan gå i sin Telia-butik hvert år og vælge sin nye mobil fra hylderne uden at være bundet til afbetalinger på sin tidligere model. Som kunde kan man fremtidssikre sig og være først med det sidste nye, mens man slipper for alle bekymringerne og besværet ved at skulle betale restbeløb og sælge sin gamle telefon videre,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Når du afleverer din mobil i Telia-butikken, slettes de resterende måneder, der er tilbage af din eksisterende 24 måneders mobilaftale. Derefter oprettes en ny 24 måneders mobilaftale med den nye telefon efter eget valg, og så kan du i princippet gøre nummeret efter 12 måneder senere og altid have de nyeste smartphones på markedet.

Ud over 4EVERYTHING-abonnementet forudsætter konceptet også, at der ikke er slået en flig af glasset på din telefon, mens ridser bagpå godtages. Du må desuden ikke ændre i telefonens software ved enten at roote eller jailbreake den. I denne FAQ kan du finde svar på mange af de spørgsmål, du eventuelt måtte have i forbindelse med det nye tiltag hos Telia.

Læs også: Telenor og Telia skrotter fusionsplaner

”Med dette koncept henvender vi os direkte til dem, der elsker enkelthed og fede smartphones. Vi ved, at rigtig mange kunder efterspørger et koncept som Telia Upgrade, så de ikke er låst til smartphones i længere tid end højst nødvendigt. Med Telia Upgrade er der både fokus på lave månedlige betalinger og frihed til at skifte telefon, når man vil. Det er helt enkelt, og det hele klares direkte i butikken,” siger Christoph Nørgaard.

Inde på hjemmesiden telia.dk/upgrade kan du læse meget mere om Telia Upgrade-konceptet.

Fortællingen går videre

Emnet er stadig relevant. mobilsiden har holdt fast i temaet. 23/9/2015 bragte vi en sag med fokus på Hvor mange smartphones har du ejet? [AFSTEMNING] – Læs den her. Tjek også seneste nyt om temaet her.