Få nem ferie-adgang til de seneste nyheder

Du har altid de seneste mobilnyheder lige ved hånden – også selv om du ikke er i nærheden af computeren. Se her hvordan...

Få nem ferie-adgang til de seneste nyheder

Du behøver ikke at gå glip af de seneste nyheder fra mobilverdenen, selv om du er på ferie i sommerhuset eller blot har slukket for computeren for at koble af.

Alle de nyheder, vi bringer på Mobilsiden.dk, kan du nemlig få adgang til på mobiltelefonen i et mobilvenligt format. Det eneste, du skal gøre, er at taste mobilsiden.mobi ind i internetbrowseren på din telefon.

Ifølge FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) er Mobilsiden.mobi det tyvende mest besøgte mobiltilpasset website i Danmark. Listen toppes af m.tdc.dk, mobil.eb.dk og wap.tv2.dk.

Du kan også følge med på Mobildebat.dk – Danmarks mest populære debatforum om mobiler – direkte fra din telefon. Det sker ved at besøge mobildebat.mobi, som i øvrigt ligger nr. 24 på FDIM’s liste.

Man kan naturligvis også blot benytte mobilsiden.dk og mobildebat.dk direkte i mobilens browser.