Få Vuvuzela-horn som ringetone
Hvis du er en af de få, der endnu ikke har fået nok af de sydafrikanske Vuvuzela-horn, eller hvis du bare godt kan lide at forpeste din omverden, så er der godt nyt.
Nu kan du nemlig hente lyden af Vuvuzela-horn ned på din iPhone, og bruge den som ringetone.
Ringetonen er allerede hentet 750.000 gang i Apples iTunes.
For de uindviede kan det nævnes, at lyden af de mange Vuvuzela-horn under VM-kampene lyder som en arrig bisværm.
Hornene er en tradition i Sydafrika, hvor de bliver brugt på stadion som et middel til få bugt med modstanderne, og flere fodbold-kommentatorer kalder ligefrem hornene for djævlens værk.
Her kan du hente Vuvuzela-lyden i iTunes.
Man kan i Android Marked hente forskellige Vuvuzela-horn, men det er ikke lykkes at finde frem til nogen, der kan bruges som ringetone.
Kommenter gerne på artiklen, hvis du kender til Vuvuzela-horn, der kan bruges som ringetone, på Andoid- eller andre mobiler.