Facebook dropper planer om annoncer i Whatsapp – for nu

Tilbage i 2018 begyndte Facebook at tale om muligheden for reklamer i Whatsapp, men de planer er lagt på køl - i hvert fald for nu.

Facebook dropper planer om annoncer i Whatsapp – for nu

Facebook har tidligere talt om annoncer i Whatsapp-appen, hvilket fik grundlæggerne til at forlade Facebook i vrede, men nu har piben fået en anden lyd: der skal ikke være reklamer i WhatsApp.

Det er Wall Street Journal, der nu skriver, at Facebook skulle have droppet sine planer om at lægge annoncer ind i messenger-tjenesten Whatsapp.

Tilbage i 2018 proklamerede Facebook ellers, at de ville begynde at køre med annoncerer i Whatsapp-funktionen Status, der minder om Instagram Stories.

Læs også: Zuckerberg vil forene Messenger, WhatsApp og Instagram

 

Reklamer i Whatsapp er ikke udelukket

Det skulle den gang have været en af de væsentligste årsager til, at to af Whatsapp-grundlæggerne valgte at forlade Facebook, der som bekendt opkøbte Whatsapp for nogle år siden for et beløb, der svarer til cirka 119 milliarder kroner. Sådan en udskrivning skal tjenes hjem og man barslede derfor med ideen om annoncer i appen. Det ser dog ikke ud til at blive tilfældet.

Det fremgår dog ikke af Wall Street Journals skriverier, om det er en beslutning af gælder for altid eller om det blot er noget, man afventer og ser an igen senere. Facebook vil dog lige nu fokusere på at forbedre mulighederne for at kommunikere med sine brugere på platformen. Det er noget, Facebook har fokuseret på tidligere også og tilbage i 2018 lancerede de ligefrem en kundeservice-app til Whatsapp.

Læs også: Facebook til iPhone aktiverede dit kamera uden du vidste det