Facebook: Fremtiden er mobil

Verdens største sociale netværk satser stærkt på den mobile platform.

Facebook: Fremtiden er mobil

Efterhånden findes Facebook på alle smartphones, og det får virksomheden bag det sociale netværk til at satse stort på den mobile platform.

Derfor arbejder virksomheden på at integrere flere funktioner fra den almindelige Facebook-version på den mobile version, blandt andet “synes godt om”-knappen.

Det fortalte Facebook’s Erick Tseng på MobileBeat 2010 Conference.

I fremtiden vil funktioner fra Facebook spille sammen med GPS’en i mobilen og give endnu flere muligheder. En såkaldt LBS service kan bruges i applikationer, der kan give endnu flere muligheder.

Hvis du for eksempel går forbi en Baresso og 30 af dine venner “synes godt om” en iceblend, vil du få en notifikation på din mobil.

Det vil i fremtiden også blive muligt at oprette en Facebook-konto på mobilen, uden at have en computer. Dermed åbner der sig et nyt marked i udviklingslande som for eksempel Indien.

Der er over 150 millioner aktive Facebook-brugere på mobiler verden over.