Facebook kigger med i dine SMS’er

Norges Datatilsyn er ikke særlig positive over for opdateringerne i den nye Facebook app, som blandt andet kigger i dine SMS’er.

Facebook kigger med i dine SMS’er

Den nye opdatering af Facebooks populære app får kritik fra flere sider, blandt andet vores Skandinaviske brødre fra Norge.

Norges Datatilsyn har kigget grundigt på ændringerne til Android versionen og har fundet ud af, at Facebook app’en ønsker adgang til SMS’er, kalenderen og adressebogen. Dog kan man ikke opdatere app’en og samtidig blokere for adgangen. Så enten skal du ikke opdatere, eller bide i det sure æble og give Facebook adgang til dine data.

Norges Facebook afdeling nedtoner dog problemet og siger, at årsagen til at Facebook skal have adgang til SMS-delen er for at kunne sende bekræftelses-SMS’er. Det samme gælder for adressebogen og kalenderen. Facebook app’en vil altså give bedre muligheder for at integrere sig i dit liv.

Det er ikke første gang Facebook for kritik fra Europæiske lande. Tidligere har Facebook fået kritik for at lave et register over brugernes ansigter til ansigtsgenkendelse, vel at mærke uden at spørge om lov først. Facebook endte med at slå funktionen fra i EU efter kritikken.

Synes du det er for dårligt at Facebook skal have adgang til din adressebog, kalender og SMS’er?