Facebook lancerer lynhurtig Messenger Lite app

Er Facebook Messenger app’en for langsom på din mobil kommer Facebook nu til undsætning med ny Messenger ’Lite’-app.

Facebook lancerer lynhurtig Messenger Lite app

Er din Android-mobil af ældre dato, kan det godt tage evigheder, før apps som Facebooks Messenger toner frem på displayet. Flere af Facebooks apps, beskyldes samtidigt for at tære hårdt på batteriet.

For at gøre chat-oplevelsen bedre på basal hardware introducer Facebook nu en særlig light-variant af deres populære Messenger app, under navnet ’Messenger Lite’.

Se også:  Facebook lancerer officielt Lite version til Android

App’en er, ligesom ’Facebook Lite’, letvægtsversionen af Facebook, mindre ressourcekrævende men rummer ikke de mere avancerede features. Messenger Lite brugere skal derfor ikke regne med, nye funktioner som ’Stories’ eller ’Chatbots’ bliver inkluderet.

Messenger Lite får ingen dansk debut i første omgang, og få sin debut i vækstøkonomier som Kenya, Malaysia, Sri Lanka, Tunesien og Venezuela. Flere lande vil dog føjes til listen løbende.

Se også:  Gør Facebook lynhurtig med officiel Facebook Lite-app [TIP]

Alternativer findes

Efterlyser du en lettere løsning til Facebook og Messenger her og nu, tilbyder apps som Metal en letvægtsversion af både Facebooks og Twitters tjenester.

Du kan læse mere om app’en og hente den her.