Facebook måske på vej med gratis mobiltelefoni

Gratis mobiltelefoni via Facebook på Android og iOS kan være på vej til Danmark – lige nu er den tilgængelig i Canada.

Facebook måske på vej med gratis mobiltelefoni

Facebook tester netop nu en ny funktion, som tillader mobilopkald til iOS og Android enheder. Funktionen er indtil videre kun tilgængelig i Canada, men bliver den en succes kan den komme til andre lande. Det oplyser Frida Löwengren, som er presseansvarlig for Facebook i Danmark, til ekstrabladet.dk.

Mobilopkald eller taleopkald er en overbygning til applikationen Facebook Messenger, der lader Facebook-brugere, også danske, indtale stemmebeskeder til hinanden. Applikationen er gratis og kræver kun trådløst internet eller mobildata.

Det betyder også, at Facebook-brugere vil kunne ringe til hinanden uden opkaldsafgifter og lignende – ligesom det også kendes fra tjenester som eksempelvis Skype.

Mange danskere har enten et abonnement med en pakke, hvor der indgår taletid og sms-beskeder, så der hvor Facebook-telefonien kan få sin berettigelse er ved udlandstelefoni ligesom lignende tjenester – dog kræver det så wifi.

Sagen videre

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 27/11/2012 blev bolden spillet videre med nyheden om Store beløb spildes på døde mobil-abonnementerKlik her for at åbne artiklen.. Se også de seneste nyheder om temaet her.