Facebook overvåger vores chatbeskeder

Facebook indrømmer de overvåger visse chatbeskeder - også her i Norden.

Facebook overvåger vores chatbeskeder

Facebook er verdens ultimative største sociale netværk, derfor bliver der også skrevet utrolig mange millioner chatbeskeder hver eneste dag.

Nogle af disse beskeder indrømmer Facebook nu at de overvåger, det skriver Ritzau.

Det er et program der holder øje med chatbeskeder og holder øje med visse mistænkelige ord.

Udløses varslingssystemet i en chatbesked tager Facebooks overvågningspersonale over med det samme.

– “Vi overvåger slet ikke hver eneste samtale, men samtaler med mistænkeligt indhold dukker op hos os, så kan vi tage stilling til, om det er noget, en myndighed gerne vil vide,” fortæller Frida Löwengren fra den nordiske Facebook afdeling.

Systemet har vist sig funktionelt

Men er det helt lovligt at overvåge vores beskeder på den måde?

Ja, mener Søren Sandfeld Jakobsen, professor i Jura på Aalborgs universitet, ”Det viser socialt ansvar, når sociale medier tager forebyggende skridt for at forhindre, at deres tjeneste bliver brugt til ulovligheder,” fortæller han.

I USA har systemet allerede været en succes. I marts måned opsnappede deres system en samtale mellem en mand i 30’erne og en kun 13-årig pige, hvor manden havde overtalt pigen til et seksuelt møde, som kunne have endt med et overgreb, fortæller Facebooks talsperson.

Facebook melder at systemet også har været aktivt brugt i Norden til at stoppe ulovligheder.