Facebook påbegynder udrulning af ny “Find Venner” funktion

Den sociale netværksgigant vil nu hjælpe brugerne med at finde venner, der befinder sig i nærheden.

Facebook påbegynder udrulning af ny “Find Venner” funktion

Vi fortalte for nyligt på Mobilsiden.dk om en Ny trend: Anti-sociale apps vinder frem. Der er altså tale om apps, der via lokation kan hjælpe med at alarmere, når irriterende bekendtskaber befinder sig indenfor rækkevidde. 

Facebook – et skridt nærmere mobilbetaling

Nu har Facebook valgt at udrulle en ny “Venner i nærheden”-funktion, der som navnet antyder, kan notificere om venner der befinder sig nær din nuværende lokation. Det skriver Facebook i en pressemeddelelse.

Facebook tvinger dig snart til Messenger

Facebook fortæller desuden også, at funktionen skal aktiveres af både afsender og modtager, som vi i forvejen kender det fra Apples “Find Venner” app, der tilbyder en lignende funktionalitet. App’en vil så lejlighedsvis poppe frem med en notifikation om venner i nærheden. 

Ganske som Apples “Find Venner” app, så kan man også valgfrit tillade, at modtageren må følge din præcise lokation, og eventuelt sætte en tidsbegrænsning herpå f.eks. under en festival eller lignende.

Mobilsiden.dk har for nyligt fortalt, at Facebook app’en til iPhone er skyld i dårlig batterilevetid, så man kan frygte, at den nye funktion kan trække den udvikling i en kedelig retning.

Facebook udruller funktionen til amerikanske iOS og Android brugere i løbet af de næste par uger. Yderligere tilgængelighed nævner de ikke noget om. 

Kilde: Facebook