Facebook udsender app til Windows 8 – fortsat ingen til Windows Phone

Windows Phone brugerne har ingen officiel Facebook applikation, men Facebook Inc. har nu udsendt app til Windows 8.

Facebook udsender app til Windows 8 – fortsat ingen til Windows Phone

På Windows Phone platformen er nu over 175.000 applikationer tilgængelige, men det kniber fortsat for systemet, med at have officielle store vigtige apps repræsenteret. Microsoft må i stedet selv trække i arbejdstøjet.

Et eksempel er Facebook. Microsoft har udviklet deres egen Facebook applikation til Windows Phone, men uanset hvor dygtigt og fint den er lavet, er der fortsat ikke tale om en officiel app fra Facebook Inc.

Microsofts udgave ligger sig ind i listen, sammen med bunkevis af andre, der også kalder sig ”Facebook” – endda med det officielle logo, uden at være ”rigtig Facebook”.

Selvom det burde forventes, at en kæmpevirksomhed som Facebook kunne overkomme at udvikle en officiel applikation til Windows Phone, er det altså fortsat ikke sket.

Det interessante er, at Facebook Inc. nu har udsendt en applikation til Windows 8 (på computeren), endda optimeret til brug på touchskærm. Hverken dette tiltag eller hvad planerne er på Windows Phone, har Facebook meddelt noget om i deres officielle nyhedsrum.

Microsoft har i forbindelse med præsentationen af Windows Phone 8 og Windows 8 gjort meget ud af, at fortælle hvor let udviklerne kan skrive programmer, der fungerer begge steder, hvilket vi kun kan håbe, at Facebook får øje på.
 

Læs også:
Test: Nokia Lumia 1020 – måske årets kamera telefon