Færdig version af Vrede Fugle snart klar
For en uge siden skrev vi om spillet Angry Birds, der var blevet tilgængelig i en beta-version i Android Marked.
Angry Birds har været en kæmpe succes i Apple App Store, hvor den er blevet downloaded 17 millioner gange siden december 2009.
Nu er spillet om de vrede fugle også på vej i en fuld version.
Indenfor et par uger skulle spillet blive tilgængelig i Android Marked, udtaler virksomheden bag, Rovio Mobile.
Angry Birds er desuden på vej til at blive et brand i sig selv, og Rovio Mobile har modtaget flere tilbud fra Hollywood om at bringe de vrede fugle til det store lærred, skriver Gamertell.
Den fulde version bliver muligvis en betalings-app og i så fald ikke tilgængelig i Danmark, hvor vi endnu ikke har adgang til betalingsdelen i Android Marked.
Her kan du se en kort tegnefilm der forklarer, hvorfor fuglene er så vrede.