Får vi en LG Nexus telefon den 29. oktober?

En Nexus telefon fra LG, ja rygterne har floreret længe – nu forlyder det, at den præsenteres den 29. oktober.

Får vi en LG Nexus telefon den 29. oktober?

Rygterne omkring en kommende Nexus-telefon fra LG har floreret længe og det virker ikke til, at disse rygter har tænkt sig at lægge sig igen med det samme.

 Alt peger på LG som næste Nexus producent

Nu går rygterne på, at LGs Nexus-telefon vil blive lanceret worldwide mandag den 29. oktober, hvilket er samme dato som Microsoft officielt lancerer Windows Phone 8. Det skriver GSMArena.com.

 Sæt kryds i kalenderen nu kommer Windows Phone 8

Rygterne omkring lanceringen den 29. oktober stammer fra franske Le Figaro, som også mener at vide den vil komme til salg i Frankrig, omkring december måned.

 Er dette billederne af en Nexus smartphone fra LG?

De nyeste rygter går også på, at telefonen vil få navnet LG Nexus 4, og ikke LG Optimus Nexus, som tidligere har været nævnt. Disse rygter stammer fra Carphone Warehouse.

Telefonen kommer i farverne sort og hvid.

Har Carphone Warehouse lækket navnet på den kommende Nexus enhed?