Fed konceptvideo viser Samsung Galaxy F frem

En konceptvideo viser hvordan den kommende foldbare Samsung Galaxy F kunne komme til at se ud.

Fed konceptvideo viser Samsung Galaxy F frem

Det er langt over 1 år siden, at vi først skrev om at Samsung arbejdede på en foldbar mobiltelefon. Faktisk skrev vi helt tilbage i 2014 at Samsung legede med tanken om foldbare tablets. Nu er Samsung snart klar med den allerførste udgave, som ifølge rygterne lanceres allerede i marts næste år. 

Youtuberen Concept Creator har lavet en koncept video, som viser hvordan den foldbare Samsung Galaxy F sandsynligvis kommer til at se ud. Det er en virkelig lækker video, så vi synes den skulle deles med jer.

Læs også: Samsung viser foldbar telefon og helt ny brugerflade frem

Det er selvfølgelig ikke det endelige officielle design, men kun et gæt på hvordan den kunne komme til at se ud. 

Samsung Galaxy F får to skærme. En 7,3 tommer stor skærm, når den er foldet ud, med en opløsning på 1536×2152. Når den er klappet sammen, så vil den have en skærm på 4,58 tommer, også med 420 ppi. 

Vi er spændte på den kommende nye foldbare telefon og ovenstående er et godt bud. Hvad synes i?

Læs også: Samsung sagsøger egen ambassadør for millionbeløb