Fejl i Pixel 2 kamera: giver mystiske striber

En fejl i Pixel 2 kameraet giver mystiske striber under visse typer belysning

Fejl i Pixel 2 kamera: giver mystiske striber

Googles Pixel 2 kamera blev kronet som det hidtil bedste mobilkamera fra DXOMark, men det ellers så glimrende kamera synes at have problemer med at tage både fotos og videos under visse typer belysning.

Se også:  DXOMark: Google Pixel 2 er den nye kamerakonge

Fejlen opstår i form af nogle mørke og lyse striber over både billeder og filmklip, og opstår når motivet er belyst af LED-lys. Det skriver AndroidPolice.com.

De grimme striber synes at hænge sammen med strømfrekvensen og vil opstå i områder, hvor vekselstrømmen veksler ved 50Hz – herunder Danmark.

En Pixel 2 ejer har dokumenteret problemet i en video, hvor striberne tydeligt ses. I en anden video bliver Pixel 2 sat op mod forgængeren som ikke lider af problemet.

Google Pixel 2 fejl LED
Foto: Androidpolice.com

På Googles supportforum nævner flere andre brugere om lignende problemer med Pixel 2 kameraet under LED-belysning.

Det er dog ikke alle typer LED-belysning der kan forårsage fejlen. Det er ikke lykkedes for Mobilsiden.dk at fremprovokere fejlen med vores testeksemplar af Googles Pixel 2 under LED-belysning.

Se også:  Google Pixel 2 XL døjer med flere skærmproblemer