Film nu også en del af Google Play

Spil, bøger og nu også film kan du få adgang til via Google Play - også i Danmark.

Film nu også en del af Google Play

Google udvider nu sit marked i Danmark med den seneste opdatering til Google Play og tilbyder nu også, at du kan leje og købe film via Googles egen appportal.

Danmark, og ifølge Google selv over 39 andre lande, er med i den seneste opdatering, hvor blandt andre vores nordiske broderlande, Sverige, Norge og Finland også er med.

På redaktionen har vi forsøgt at kigge lidt på den nye filmportal, men med blandede resultater. Det ser ud til, at Google stadig har lidt arbejde foran sig med at finpudse denne del af deres Google Play-butik.

Udvalget er underlagt forskellige copyright-love, og derfor er det forskelligt fra nation til nation, hvilke film, der kan lejes og købes.

Tak til Asger Dempsey for tippet!