Financial Times: Spotify vil købe SoundCloud

Den svenske streaming-gigant pønser på at udvide forretning med et opkøb af konkurrenten SoundCloud.

Financial Times: Spotify vil købe SoundCloud

Den populære musikstreaming-tjeneste Spotify er i forhandlinger med tyske SoundCloud om et muligt opkøb. Det oplyser Financial Times, som citerer interne kilder tæt på forhandlingerne.

SoundCloud søger nye strategiske muligheder for selskabet, hvor et eventuelt salg også overvejes. SoundCloud blev i juli måned værdifastsat af Bloomberg til et beløb på omtrent en milliard amerikanske dollars.

Den tyske streaming-tjeneste er kendt som en platform for deling og opdagelse af musik, men gik i foråret ind på Spotifys enemærker ved at tilbyde en SoundCloud Go – en direkte konkurrent til Spotifys forretningsmodel med musik ’on demand’ mod et fast månedligt beløb.

SoundCloud tæller i dag 175 millioner registrerede brugere, mod Spotifys 500 millioner. Heraf er 100 millioner active brugere hos den svenske streaming-gigant.

Se også:  Streaming-app’en SoundCloud Go får europæisk debut

Streaming-krig fortsætter

Med trækket vil Spotify bringe flere brugere ind i deres fold, i et marked hvor flere store aktører er trængt. Nyeste storspiller er Apple, der siden lanceringen af Apple Music i foråret 2015 har skaffet sig 17 millioner faste abonnenter.

I juni, kunne Reuters oplyse, at også E-handels specialisten Amazon vil debuttere med en musikstreaming-løsning til det eksploderende marked.

Se også:  Apple giver Apple Music et stort designløft

Sidste nyt om Musik

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 19/9/2016 kørte vi artiklen TELMORE Play udvides med to billigere pakker – Klik her. Seneste nyheder om Musik finder du her..