Fitnesstrackere lækker dine data

Nogle af de mest populære fitnesstrackere lækker dine data - andre kan følge dig.

Fitnesstrackere lækker dine data

Canadiske forskere har studeret de meget populære fitnesstrackere og tilhørende apps. Resultatet er ret nedslående. De fleste trackere er så usikre, at andre kan følge med fra sidelinjen, skriver MacWorld.

Fitnesstrackere er blevet en populært gadget, der måler brugernes aktiviteter, kalorieforbrænding, søvnmønster og meget andet. Til de fleste enheder findes også en applikation, så brugerne nemt og overskueligt kan monitere deres aktiviteter.

Forskerne fandt ud af, at de fleste trackere kunne spores af tredje part via Bluetooth, selvom de ikke var parret eller forbundet til en smartphone.

Læs ogsåFitbit Blaze: Nyt fitnessur med farveskærm

Blandt de trackere der lækker information via Bluetooth er populære modeller som: The Basis Peak, Fitbit Charge HR, Garmin Vivosmart, Jawbone Up 2, Mio Fuse, Withings Pulse O2 og Xiaomi Mi Band.

Eneste smartwach der skilte sig ud fra denne del af testen var Apples Watch, der benytter Bluetooth LE til at generere skiftende MAC-adresser.

Mange af de tilhørende apps lækkede også login oplysninger og sendte aktivitetsinformationer i et format, der gjorde det muligt at opsnappe for udefrakommende.

Du kan læse mere om forskernes undersøgelse i rapporten: ”Every Step you Fake: A Comparative Analysis of Fitness Tracker Privacy and Security” der er udgivet Open Effect.