Flere billeder af Samsung Galaxy S8 dukker op

Flere producenter af mobilcovers har lækket billeder af Samsung Galaxy S8, og næsten samtidig er tre renderinger af topmodellen dukket op. Se dem alle her.

Flere billeder af Samsung Galaxy S8 dukker op

Der går nærmest ikke en dag, før der er enten nye oplysninger om eller billeder af Samsungs kommende Galaxy S8-topmodel, som også ventes at komme i en +-udgave – begge med kurvede skærme.

I sidste uge dukkede det måske første billede af telefonen op, hvilket blev fulgt op af en producent af covers, der udgav en række renderinger af telefonen med et cover ovenpå – og nu er der mere nyt på den front.

Læs også: Første billede af Samsung Galaxy S8 lækket

I løbet af de foregående dage er der nemlig dukket billeder op ad flere omgange, som angiveligt viser Samsung Galaxy S8 og det nye design, som Samsung kommer til at introducere.

Samsung Galaxy S8
Foto: Slashleaks.com

Gennemsigtigt cover lækket: Galaxy S8 får jackstik

Først er der hjemmesiden Slashleaks, som tidligere på ugen viste tre billeder af et tyndt silikonecover til Samsung Galaxy S8. Uden en telefon i coveret kan det dog være vanskeligt at vurdere, om coveret viser området af det endelige design, men umiddelbart kan det meget vel være muligt, når man holder det op imod flere af de andre billeder.

Det mest interessante ved dette cover er dog, at der er lavet hul i bunden til et jackstik, hvilket kan pege på, at Samsung altså ikke fjerner jackstikket i Galaxy S8, som det ellers har lydt.

Ny producent af covers viser Samsung Galaxy S8 frem

Der skulle ikke gang lang tid, før flere billeder blev lækket. Denne gang delte den britiske webshop MobileFun tre covers til Samsung Galaxy S8, hvor den formodede telefon kan ses under coveret.

Her ses et design, der grundlæggende stemmer overens med de tidligere viste – altså en større skærm og nogle millimeter skåret af toppen og bunden, hvor home-knappen og de kapacitive knapper er fjernet fra fronten.

Samsung Galaxy S8
Foto: Mobilefun.co.uk

Også her ses det, der ligner et hul til jackstikket i bunden, og, ligesom det tidligere viste cover, er der også på disse tre covers gjort plads til LED-blitzen over kamerasensoren på bagsiden. Disse to covers har også de to volume-knapper og tænd/sluk-knappen placeret i venstre side.

Tre renderinger af Samsung Galaxy S8 lækket

De mange lækkede billeder toppes af tre 3D-renderinger, som hjemmesiden GSMarena eksklusivt er kommet i besiddelse af. Igen ses grundlæggende det samme design med bløde kanter hele vejen rundt og en skærm, der optager langt mere af fronten end hidtil.

Jackstikket går igen på denne model, og på de sæt af billeder, der i denne omgang viser telefonen, ser sensorerne og kameraet på fronten ud til at være placeret identisk. Det samme gælder for den lille fronthøjttaler.

Samsung Galaxy S8
Foto: GSMArena.com

Der er dog også nogle uoverensstemmelser ved nogle mindre detaljer. Eksempelvis viser de seneste renderinger fra GSMarena, at LED-blitzen på bagsiden er placeret til venstre for kameraet, mens den som bekendt er placeret ovenover på de øvrige. GSMArenas 3D-rendering viser heller intet Samsung-logo nederst på fronten, hvilket er set på flere af de andre modeller.

Læs også: Avis: Samsung Galaxy S8 lander i butikkerne 18. april

Der er altså endnu nogle mindre forskellige mellem de mange forskellige billeder, men samlet set giver de efterhånden et ganske godt billede af, hvad der er i vente fra Samsung rent desginmæssigt.

Mere nyt i sagen

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 3/1/2017 bragte vi nyt i sagen med et indlæg om Lenovo Miix 720 – ny udfordrer til Microsoft Surface Pro – Følg den videre histore her. Få også seneste nyt om emnet her.