Flere fyringer på topposter hos BlackBerry

Den midlertidige topchef hos BlackBerry fortsætter med at dele fyresedler ud - flere i topstillinger har nu også modtaget en.

Flere fyringer på topposter hos BlackBerry

BlackBerrys midlertidige topchef, John Chen, har taget gevaldigt fat og forsøger at vende virksomhedens fokus. Det har nu også kostet finansdirektøren, samt to andre chefer, jobbet i selskabet. Det skriver Business.dk.

John Chen blev først indsat som midlertidig topchef i november måned, da BlackBerry tog beslutningen om de ikke ville sælge sig selv, men i stedet fokusere på store kunder – som det offentlige eksempelvis. Dette var også tidligere BlackBerrys kerneforretning.

 – BlackBerry afbryder salg og udskifter direktøren

BlackBerry har tidligere været den foretrukne smartphone i erhvervslivet, da den havde fuldt QWERTY-tastatur, samt kommunikationen kørte på BlackBerrys eget sikrede net.