Flere Nexus 6-detaljer og udseende dukket op

Der er nyt om Nexus 6, og ud over specifikationer, så er der også et bud på, hvordan telefonen vil se ud

Flere Nexus 6-detaljer og udseende dukket op

Der er ikke megen tvivl, når 9to5google.com fortæller om Nexus 6, og en del af det, der kommer frem ligger også godt i tråd, med det vi tidligere har hørt. Til gengæld har de også lavet et billede baseret på den rigtige telefon, hævder de.

Det er en tegning, der er hos det amerikanske netmedie, men den skulle altså være baseret på en reel enhed, og den ligner andre Motorola-telefoner. Den kommende Nexus 6, som nogle hævder vil blive kaldt Nexus X, vil ligne den nye Moto X.

Læs også: Nexus i midt oktober – Android L i november

Det er dog en forvokset udgave af Moto X, og der er også nogle forskelle i eksempelvis placeringen af knapperne på siden, der er kommet længere ned for at de er lettere at nå.

Specifikationerne som 9to5google.com mener, at Nexus 6 vil få:

Skærm: 5,92” QHD 2560×1440 – 498 ppi
CPU: Quad-core Snapdragon 805 2,6GHz
Hukommelse: 3GB RAM – 32GB lagerplads
Kamera: 13MP/2MP – 4K UHD-videomulighed
Batteri: 3200mAh

Telefonen vil efter sigende kunne købes fra en gang i november, og den vil så blive annonceret på et tidspunkt i oktober.