Flere og flere kommer til skade ved brug af mobilen

Der er bøder hvis man bruger mobilen under kørsel, men hvad med når man går rundt i trafikken?

Flere og flere kommer til skade ved brug af mobilen

I Danmark går advarslen mest på hvor farligt det kan være, at snakke i telefon under kørsel. Hvilket ved årsskiftet også betød en prisstigning på bøden.

Men i USA slår amerikanske eksperter nu alarm for et nyt voksende problem. Folk der kommer tilskade når de skriver på telefonen, skifter sang eller andet.

Et eksempel på det, som kunne være end dramatisk var en ung mand der blev fanget af et overvågningskamera på en togstation i Philadelphia. Han mistede pludselig balancen og styrtede ned på togskinnerne. Til hans store held kom der ikke noget tog, ellers kunne ulykken have haft en dødelig udgang. Du kan se videoen og læse mere på Ekstrabladet.dk.

I USA er antallet af tilskadekomne fodgængere de sidste syv år steget det firedobbelte, der er dog ingen statistik som viser hvor mange har mistet livet grundet elektronik, men eksperterne er ikke i tvivl.

-”Vi er nu samme sted, som vi var med brugen af mobiltelefoner i biler for 10 år siden. Vi vidste det var et problem, men vi havde ikke tallene på hvor slemt det stod til,” siger Jonathan Akins, chef for den statslige trafiksikkerhed i USA, til Associated Press.

En undersøgelse viser, at der sidste år i USA var 1152 personer, som blev behandlet på skadestuen for skader de havde pådraget sig efter leg med mobilen eller lignende mens de gik rundt i det offentlige rum.

Myndighederne rådvilde

Til trods for denne stigning af ulykker, så er myndighederne rådvilde og ved ikke hvordan de skal komme problemet til livs. Flere stater har forsøgt sig med kampagner og skilte for at advare de distræte fodgængere.

I Philadelphia blev der også, som en aprilsnar, oprettet en ”særlig bane” på et travlt fortov, hvor kun uopmærksomme fodgængere måtte opholde sig. Der var dog mange som ikke opfattede det, som en joke.

-”Det sørgelige var, at vi havde folk der blev vrede da det gik op for dem, at vi ville fjerne banen, fordi de synes det var virkelig praktisk at der ikke var folk, der stod i vejen for dem, når de sms’ede og vandrede samtidig,” siger Rina Cutler, der er ansvarlig for dele af transporten i byen.