Flere skifter fra Android til iOS ifølge Apple-direktør

Aldrig før har så mange brugere skiftet fra Android til iPhone med iOS som nu, lyder det fra Apples egen direktør, Tim Cook.

Flere skifter fra Android til iOS ifølge Apple-direktør

Som ventet offentliggjorde Apple i går sit kvartalregnskab fra 2. kvartal 2015, og med et salg på 47,5 millioner eksemplarer af iPhones og et fald på 23 % i forhold til forrige kvartalregnskab, levede Apple ikke helt op til forventningerne.

Trods dette holdt Apples administrerende direktør, Tim Cook, gejsten oppe ved præsentationen af kvartalregnskabet og kunne således berette om den hidtil største flugt af Android-brugere til it-gigantens eget iOS-økosystem.

Læs også: Ny mobil? Dette er vigtigst for iOS- og Android-brugere

Tim Cook var så tilfreds over den stigende tendens, at han ved intet mindre end 4 forskellige anledninger nævnte det ved præsentationen.

Netop Android-brugere er nemlig en stor gevinst for Apple, fordi det først og fremmest giver nye kunder, potentielle købere for fremtidige produkter og indhold i økosystemet, men især fordi det også er et slag i ansigtet på konkurrenten, Google, og producenterne som Samsung, HTC, LG og Sony, som mister omsætning fra de forsvundne kunder.

Ifølge hjemmesiden iMore lød det som følger fra Apple-direktøren:

  1. De gode resultater for iPhone var over en bred front i udviklingslande, og vi oplevede den højeste rate af brugere, der skifter fra Android, end vi nogensinde har målt.
  2. Vi er også utrolig glade for at se den højeste rate af Android-brugere, der skifter, end vi nogensinde har observeret. Fra vores synspunkt klarer iPhone sig fremragende.
  3. Det, der gør mig mest optimistisk, er de 27 %, som jeg lige opgav: Det faktum, at vi ser en højere rate af Android-brugere, der skifter; kundetilfredsheden som vi har på iPhone i forhold til konkurrenterne – der er en stor forskel; den større loyalitet, som vi har i forhold til konkurrenterne – der er en stor forskel der.
  4. I nogle lokaliteter vinder vi ved at få brugere, der skifter fra Android. I andre lokaliteter vinder vi ved at få folk, der køber deres første smartphone. I andre lokaliteter vinder vi ved at få folk til at opgradere fra deres nuværende iPhone.

Læs også: Windows Phone er sikrere end iOS og Android

Ud fra Tim Cooks citater fra præsentationen er det ikke umiddelbart til at sige, hvordan tallet, de 27 %, skal forstås i forhold til, hvor mange konkrete brugere af Android-telefoner, der rent faktisk forlader Google-økosystemet til fordel for ærerivalens fra Apple.

Der er utvivlsomt også en lignende del af iOS-brugere, der skifter den anden vej, men til hvem af de to rivaler, det vender til en fordel for, vides ikke. Vurderet ud fra Tim Cooks optimisme tyder noget på, at svaret er hos Apple.

Mere nyt i sagen

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. mobilsiden har holdt fast i temaet. 17/6/2015 gik redaktionen videre og publicerede en artikel der belyste emnet Apple Watch til test: Sporty og kringlet luksus [TEST] – Læs fortsættelsen her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Tim Cook..