Undersøgelse viser store forskelle på hvornår børn bør, og hvornår børn faktisk får, deres første telefon.
Med et nyt skoleår rejses den årlige debat omkring børns mobildebut. Hvor gammel må lille Anna eller Anton være, for at få deres første mobiltelefon?
I den ene lejr er en E-pinion undersøgelse, som viser, at danskerne mener at børn bør være 10,3 år før børnefingrene må ringe og SMS på egen telefon.
Læs også: Hvor gamle skal børn være for at få en smartphone?
I den anden lejr er realiteten, hvor forældre, ifølge seneste tal fra analyseinstituttet YouGov, tillader den første telefon allerede i anden klasse - med en gennemsnittelig debutalder på 8,6 år.
I Københavnsområdet er forskellen mellem holdningerne endnu mere markant, hvor børn debuterer 3 måneder tidligere (8,3 år), mens nordjyske poder først får mobilen med i skoletasken et år senere.
Med mobildebuten får børnene en øget selvstændighed, men samtidig også adgang til en rig verden af indhold fra nettet, spil, apps og sociale medier. En rigdom der kræver, at forældre forstår mulighederne, udfordringerne og faldgruberne i børn telefonbrug.
Læs også: Børn ser digital underholdning under rejsen som aldrig før
Christian Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, kender til udfordringerne og giver følgende råd: ”Adgangen til den digitale verden er en stor åbenbaring. Vi opfordrer derfor forældrene til at engagere sig i det nye univers, som børnene bevæger sig ind i, og at hjælpe dem med at agere i det. Som forælder kan det være en god ide at sætte sig ind i de tjenester, teleselskaberne stiller til rådighed for at beskytte børnene mod de værste faldgruber. Det kan fx være børnevenlige abonnementer med forbrugskontrol og spærring for overtakserede tjenester.”
Vil du sikre, at dit barn får en god oplevelse med sin første telefon, kan du følge disse seks gode råd fra Telias ’God mobilstil’ pjece.
Forrige artikel | Næste artikel |
11-12-2019
Mest kommenterede
422 kommentarer
Afstemning: Årets smartwatch 2019
79 kommentarer
Analytiker: 2021-iPhones kan kun oplades trådløst
44 kommentarer
Top 10 over de hurtigste Android-mobiler
35 kommentarer
Så store batterier får Samsungs Galaxy S11-serie
20 kommentarer
Telenor opnår 5G-hastigheder over 1Gb i Danmark