Forbrugerrådet dumper iTunes i test

Apples musikbutik iTunes imponerer ikke i en test af musikforretninger på nettet.

Forbrugerrådet dumper iTunes i test

Det kan godt være at det er den mest populære digitale musikbutik i verden. Men forbrugerbladet Tænk, der udgives af Forbrugerrådet, placerer iTunes på bunden i deres test afmusikbutikker på nettet.

Årsagen er primært det snævre økosystem, man spindes ind i, når man køber hos Apple:

“Forestil dig, at du kommer gående ned ad byens hovedgade. Du får lyst til at købe det nye album med dit yndlingsband og skal lige til at gå ind i en musikbutik, da du bliver stoppet af en vagt. Før du må gå ind i butikken for at handle, siger han, skal du tage en stor klods om halsen.

Den koster ikke noget, men du skal have den på, hver gang du vil shoppe i butikken. Ikke nok med det. Før du kan handle, bliver du også bedt om at oplyse dit navn, dit telefonnummer, din adresse, din e-mail og din fødselsdag.

Du bliver desuden bedt om at acceptere, at oplysningerne må videregives til tredjepart. Som en sidste krølle på halen får du at vide, at musikken ligger i et format, der betyder, at du ikke umiddelbart kan afspille det på det afspilningsudstyr, du foretrækker. Du er nødt til at konvertere filformatet eller købe noget nyt udstyr. Ville du acceptere disse købsbetingelser?”

Sådan skriver Tænk om iTunes i sin test – og svaret er vist givet på forhånd. Tænk har forsøgt at få svar fra Apple, hvorfor de har indrettet iTunes på denne måde, men Apple har ikke ønsket at svare, skriver Tænk.

Seks forskellige butikker var med i testen af enkeltkøbstjenester, nemlig TDC Play, Bilka, Telia Musikshop, CDON, Bibzoom og iTunes. Tjenesterne er testet for brugervenlighed, autonomi og privacy.

Vinderen af testen er TDC Play med Bilkas musikbutik lige i hælene. Tænk forklarer:

“Hos topscorerne i testen, TDC Play og Bilkas musiktjeneste kan du komme og gå, som det passer dig, og der spørges kun om dankortoplysninger og email, så du kan få tilsendt en kvittering.”

En anden fordel ved vinderne er, at musikken sælges i MP3-format, som betyder, at du kan afspille dem på alle former for afspilningsudstyr.

Du kan læse Tænks test af musikbutikkerwww.tænk.dk/test/musiktjenester.

Opdateringer på sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden fulgte op på sagen. 12/10/2010 fulgte redaktionen op med sagen; Ingen Side 9 pige i Ekstra Bladets nye applikationKlik her og læs historien.. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..