Fordobling af ondsindede Android-apps

Malware, der er rettet mod Android-styresystemet, er stigende viser ny rapport.

Fordobling af ondsindede Android-apps

Flere hundredetusindevis af enheder med det populære styresystem fra Google er allerede blevet inficeret via applikationer i Google Play Store, som er den officielle Android applikationsbutik. Det viser en rapport fra sikkerhedsfirmaet Trend Micro, skriver Computerworld.dk.

På bare en enkelt måned er antallet af ondsindede applikationer fordoblet fra 10.000 til 20.000, ifølge The H Security. Sammenligner man med årets første tre måneder, som viste 5.000 tilfælde af malware, er dette en markant stigning.

Cirka en tredjedel af de inficerede programmer Trend Micro er stødt på har været ”forklædninger” af Angry Birds, Instagram og andre populære apps.