Forsat kun seks måneders binding i Danmark

Når man køber en ny mobiltelefon med abonnement, så binder man sig oftest i seks måneder. Den periode forbliver fortsat det maksimale.

Forsat kun seks måneders binding i Danmark

Teleselskaberne får ikke mulighed for at binde deres nye kunder i mere end seks måneder foreløbig.

Oppositionen har netop afvist Venstre og Konservatives forslag om, at binde mobilkunder i op til ét år. Det skriver Politiken.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har ellers tidligere argumenteret for, at en længere bindingsperiode ville være både godt for telebranchen og kunderne.

Hun sagde dengang til Berlingske: “Forbrugerne får dermed mulighed for at købe et mobilabonnement, der er ligesom et avisabonnement. Jo længere tid, man binder sig, jo bedre bliver aftalen.”

SF’s teleordfører Hanne Agersnap stemte imod da hun mener, at det vil betyde prisdannelsen bliver endnu sværere at gennemskue end den allerede er.