Første indtryk: LG KP500

Fedt stilet design, men minimalt med funktioner. LG KP500 er touchscreen til alle, men hvad med prisen og brugervenligheden? Her er vores første indtryk...

Første indtryk: LG KP500

Ved første indtryk virker LG KP500 en stilet, elegant og sej mobiltelefon. Den kommer i en lille praktisk kasse, og man bliver hurtigt overvældet af det elegante sorte design, hvor tynd telefonen egentlig er, samt den lille vægt.

Men så begynder det desværre, at gå lidt ned af bakke.

Det står hurtigt klart at LG KP500 hverken har Turbo 3G, trådløst netværk eller GPS. Ligeledes medfølger der ikke noget microSD-kort, og den interne hukommelse er på under 50mb. Det er ikke helt godt nok.

Til gengæld ser skærmen ud til at være af højeste kvalitet. På papiret gør de 240×400 pixels og tre tommer sig også godt, og den har indtil videre været en fornøjelse.

Jeg kan dog ikke lade være med, at blive lidt nervøs på LG’s vegne. På sidelinjen ligger Samsung F480 TouchWiz nemlig, og det er nok det tætteste vi kommer på en konkurrent. Problemet er bare, at F480 har Turbo 3G og fem-megapixels kamera – noget som klart slår KP500.

Prisen for denne er 2149 kroner uden abonnement, og det store spørgsmål er om KP500 kommer til, at ligge under den – for det skal den!

I løbet af det næste stykke tid vil vi finde svaret på ovenstående spørgsmål, samt gennemteste LG KP500 – og sætte den op mod F480 fra Samsung. Indtil da er der lidt billeder…