Første indtryk: Nokia 3600 Slide

"Uimodståelig lækker", lyder det fra Nokia, og det passer også - for det feminine køn. 3600 Slide er business til kvinder.

Første indtryk: Nokia 3600 Slide

Nokia 3600 Slide er ikke en af vidunder-mobilerne, som kommer til, at præge efterårets telefonreklamer, historier og nyheder. Den er derimod “back to basics”, og holder sig til funktionalitet og brugervenlighed.

Omkring 1.300 kroner er den nuværende pris, og man kunne godt forestille sig, at den falder yderligere. Og den pris er slet ikke så forfærdelig – 3600 Slide ser nemlig ud til, at være en rigtig god mobil.

3,2 megapixels kamera, lækkert design med slider-mekanisme, videooptagelse i VGA-opløsning, medfølgende 512mb hukommelseskort, to tommer farveskærm med 240×320 pixels, stereolyd, FM-radio og Bluetooth – dog ingen 3G.

Rigtig gode funktioner til prisen, og så er designet rigtig elegant. Vægten er tilpas, dog måske lige i overkanten, og mobilen har lækre runde kurver og en elegant sort farve.

3600 Slide ser rigtig fed ud, og umiddelbart virker alt nemt at gå til. Brugervenligheden er altså i top.

Én ting står helt klart; mobilen er meget feminin, og henvender sig udelukkende til kvinder, der ønsker en stilet mobilpartner. Den passer til den seriøse forretningskvinde, som samtidigt ønsker brugervenlighed og funktionalitet. Det skal bare virke.

Og det gør 3600 Slide indtil videre. Læs med næste uge, hvor Mobilsiden.dk vil komme med en fyldestgørende anmeldelse.