Første indtryk: Samsung og Adidas nye løbetræner miCoach

Mobilsiden.dk har set nærmere på en spændende løbeenhed fra Samsung og Adidas.

Første indtryk: Samsung og Adidas nye løbetræner miCoach

Samsung og Adidas har i et godt stykke tid været undervejs med et samarbejde. Et samarbejde der skulle introducere bedre udstyrede sportsmobiler til et mobilmarked, som manglede ‘personlige træningsenheder med mobilegenskaber’ fremfor ‘mobiler med personlige træningsegenskaber’.

Samsung miCoach er det første resultat af samarbejdet, og til den officielle demonstration lød det klart fra både Samsung og Adidas, at dette kun var den første udgave – der vil komme endnu flere produkter i samme stil.

Op til demonstrationen var forventningerne blandede. Flere producenter har forsøgt sig med sportsmobiler, men disse har været halvfærdige og på intet tidspunkt seriøse nok. Og det var måske ligeledes tilfældet her? Men Adidas har trods alt, altid været seriøse på markedet, og bestemt et brand, der vækker respekt.

Første indtryk af miCoach

Og det er ikke kun Adidas, der har været seriøse omkring miCoach, Samsung har bestemt også lagt kræfter i. Det er tydeligt, at se allerede fra første øjekast.

Selve mobilen er slank, i et lækkert anonymt design. Det er ikke en mobil, der skal vække opsigt, og det har Samsung klaret fint. MiCoach er lille, simpel, men stadig flot designet, og det er noget, der går igen gennem hele produktet.

Løbeprogrammet i miCoach kræver næsten intet af brugeren. Opsætningen er simpel, og man bliver hurtigt guidet igennem, så løbeturen kan begynde. Udover telefonen skal man have en pulsmåler  rundt om maven, og en skridttæller sat fast til snørrebåndene på skoen. Ikke noget der kræver for meget af hverken løbe- eller mobilnørden.

Og det er netop her miCoach brillierer. Der kræves hverken stort løbekenskab eller mobilkendskab fra brugeren, og derfor henvender mobilen / den personlige løbetræner sig til en stor målgruppe. Det gør, at både marathonløbere, semi-professionelle løbere, mobilnørder, fritidsløbere, kort sagt alle kan bruge den.

Det samme gælder computerdelen. Med miCoach sætter man nemlig sin egen løbeplan op på sit personlige miCoach site. Her synkroniserer man så miCoach efter hvert løb, og man kan følge sin udvikling, samt lave planer for de næste løb.

Konklusion

Samsung miCoach er virkelig en personlig løbetræner. Man kan helt glemme, at den faktisk også er en mobil, og det har været producenternes mening fra starten af. MiCoach går på ingen måder på kompromis, når det kommer til løbedelen.

Selve telefondelen var der ikke så meget opmærksomhed omkring, og det skal der heller ikke være. Den har de basale egenskaber, og kommer endda med to-megapixels kamera, flot farveskærm, EDGE og meget mere. Men alt handler om, at disse egenskaber er synkroniseret med løbedelen.

Masser af thumps up til Samsung og Adidas. Mobilsiden.dk ser frem til, at kunne bringe en mere omfangende produkttest af den spændende miCoach. Glæd dig.