Første kig på Huawei Nexus?

Dette er muligvis første kig på den kommende Nexus model lavet af Huawei.

Første kig på Huawei Nexus?

Den ventede Nexus 2015 enhed har ikke været så omsværmet af læk som vi kunne håbe på, men nu har vi muligvis en kort video af hvad der er i vente fra Huawei når den næste Nexus enhed skal præsenteres. Videoen kommer fra Steve Hemmerstoffer som normalt er meget aktiv med hensyn til at frigive nye oplysninger om kommende enheder.

Læso gså: Næste Nexus bliver fra Huawei med 5,7 tommer skærm (rygte)

Enheden virker ved første øjekast rimelig generisk, men har en firkantet sensor på bagsiden til fingeraftryk samt en stor kamerasensor med blitz ovenpå. Der fremgår ikke umiddelbart nogle højttalere på bagsiden så vidt jeg kan se, så der er mulighed for at den vil være udstyret med frontvendt højttaler.

Læs også: Rygte: Huawei skal lave næste Nexus enhed

Desværre melder historien ikke noget om at det specifikt skulle være Nexus enheden der er tale om, det kan også være en ny Honor enhed som præsenteres i morgen, men denne rygtes at have et pop-up kamera hvilket enheden i videoen ikke er udstyret med.

Specifikationerne for den Huawei Nexus skulle blive 5,7 tommer WQHD AMOLED display, udfærdiget i et stykke metal, 21 MP Sony IMX230 kamerasensor.

Kilde: Phandroid