Første kik på topmodellen Samsung Galaxy S – “iPhone mobilen”

Eksklusivt for Mobilsiden.dk: Vi har prøvet den første udgave af Samsung Galaxy S - kendt som Samsungs "iPhone-mobil". Se billeder og video af produktet.

Første kik på topmodellen Samsung Galaxy S – “iPhone mobilen”

Mobilsiden.dk fik onsdag eftermiddag en helt eksklusiv fremvisning af den kommende topmodel Galaxy S.

Samsung rammer med Galaxy S en designlinje, som vi er helt sikre på, vil ramme danske mobilkøberes smag.

Udtrykket er simpelt, og selvom skærmen er hele fire tommer, og der sidder 1 GHz i maven, er det lykkedes at holde mobilens tykkelse under 1 cm.

Den føles godt i hånden og hele dens blankpolerede ydre og stabile konstruktion, får Galaxy S til at fremstå som et kvalitetsprodukt.

Indtil videre findes Galaxy S kun i ganske få eksemplarer på verdensplan, og mobilen er i et tidligt beta-stadie. Alligevel kan vi efter vores afprøvning konstatere, at den kører ualmindeligt godt for en beta-udgave at være.

Samsung Galaxy S Nyt artikelfoto

Wow-skærm !

Den såkaldte Super AMOLED skærm sparker bagdel – hold nu op hvor ser det bare godt ud! Med en opløsning på 800 x 480 pixels er der lagt op til fede film og spil på farten.

Brugerfladen består af en række forsideskærme, man selv kan tilpasse med ikoner og widgets. Hele 10 personlige skærme kan der sættes op, og det er endda muligt, at flytte rundt på hele skærmlayoutet efter opsætningen.

Bundlinjen består af fire favoritikoner der individuelt kan vælges og denne linje følger med over i menuen. Så uanset hvor du står, er der adgang til disse.

I toppen er et gardin der kan trækkes ned – og øverst i denne findes genveje til bluetooth, trådløst netværk, gps og lyd. På den måde, er det muligt let at slå disse funktioner til og fra.

Samsung Galaxy S Nyt artikelfoto

Inspiration fra iPhone

Udover forside-skærmene kan der tilgås en ikonbaseret menu, der minder ualmindeligt meget om iPhones brugerinterface.

Alle ikoner er flot designet og lever fuldt ud op til det flotte grafiske udtryk som skærmen lægger op til.

Systemet i Samsung Galaxy S er Android 2.1 som er tilpasset med TouchWiz 3.0 – Samsungs egen brugerflade. TouchWiz er MEGET dybt integreret i mobilen og der skal ledes længe, før man støder på Androids-systemets egen del.

Samsungs eget udtryk er godkendt og ser meget lovende ud – det er ligeledes tydeligt, at producenterne Sony Ericsson og HTC, som også bruger Android, skal holde sig vågen for at følge med.

Samsung Galaxy S Nyt artikelfoto

Samsung skal stramme op for at få succes

Testmodellen som Mobilsiden.dk har prøvet fungerer overbevisende, dog halter de to berøringsfølsomme taster på fronten, og reagerer ikke altid efter hensigten.

Det er af afgørende betydning, at Samsung sørger for at få alle smådetaljer på plads inden lanceringen på markedet til sommer. Strammes der ikke op, så overbeviser Samsung Galaxy S ikke brugerne i den sidste salgsfase – dermed bliver det bare et “lige ved og næsten”-produkt.

Vores opfattelse er, at Samsung Galaxy S og Samsung Wave, kan bringe den koreanske storproducent tilbage i danskernes bevisthed – såfremt opgaven tages alvorligt. Danskerne falder ikke på halen for en flot skærm, hvis detaljerne ikke er på plads.

Se kort videoklip med Galaxy S

Nedenstående videooptagelse lavede vi da vi havde Galaxy S i hånden.

Desværre var lydforholdene ikke ret gode – men video giver alligevel et lille indblik i, hvordan mobilen kører. Der er heller ingen lyd på klippet.

Læs også:
 – Galaxy S – ny cool Samsung-mobil
 – Web-TV: Oplev Samsung Wave
 – Samsung Galaxy S slår alle på hastighed

Opdateringer af emnet

Sagens videre forløb om emnet. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. d. 3/12/2009 fulgte vi artiklen op med artiklen Samsung Galaxy Spica GT-I5700 (mobiltest) – Læs mere her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..