Første mobil med Windows Mobile 7.0

Der står sandsynligvis LG på den første mobil med Windows Mobile 7.0. De første detaljer er nu sluppet ud.

Første mobil med Windows Mobile 7.0

LG Monaco vil formegentlig være den første mobil på markedet med Windows Mobile 7.0. Det skriver Engadget.com.

Telefonselskabet AT&T har lækket billeder og specifikationer.

Kigger vi lidt nærmere på specifikationerne kan vi se, at udover styresystemet Windows Mobile 7.0 har den en hurtige Snapdragon-processor og 3,2″ WVGA skærm med 262.000 farver.

LG Monaco vejer 127 gram, er 1,56 cm tyk og byder på et slide-out tastatur.

Spørgsmålet er nu, om vi ser den første mobil med Windows Mobile 7.0 på markedet tidligere end september måned, som først antaget.