Første opdatering til Galaxy Note9 rulles ud nu

Samsung Galaxy Note9 lander i butikkerne om tre dage. Lige inden salgsstart sender Samsung nu en opdatering ud til den.

Første opdatering til Galaxy Note9 rulles ud nu

Det er ikke fordi Samsung er kendte for hurtige opdatering, specielt med deres Note-serie. Men nu, her kort inden salgsstarten af Galaxy Note9, kommer der alligevel en lille opdatering til den. Opdateringen er på 270MB. En af de ting som opdateringen bringer med sig, er muligheden for at vælge i mellem 0.2 sekunder eller 0.4 sekunders optagelse i Super Slow Motion. 

Derudover er der også sikkerhedsopdatering fra august måned med i opdateringen, som jo selvfølgelig er den nyeste af slagsen. Så inden lanceringen er Note9 er altså up-to-date med sikkerheden. 

Der kan også være andre ændringer med i opdateringen, men det er ikke noget der direkte bliver oplyst om. Vi har i vores testperiode med Note9 ikke haft nogle software problemer, så det tyder på at Galaxy Note9 er klar til hylderne i butikkerne. 

Hvornår kommer Android 9 Pie så til Samsung Galaxy Note9? Det kan vi desværre ikke svare på endnu, men vi sørger for at holde den artikel opdateret:

Android 9 Pie: Opdateres min mobil – og hvornår?

Samsung galaxy note9
Foto: Mobilsiden.dk