Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første pressefotos af Sony Xperia XZ1 Compact ude

Første pressefotos af Sony Xperia XZ1 Compact ude

Dagen efter de første billeder af Sony Xperia XZ1 viste sig, er de første pressefotos af den lille Compact-udgaven også dukket op.

Foto: Winfuture.de

Sony er ikke kun på vej med en ny Xperia XZ1, men også en mindre Xperia XZ1 Compact. Det fik vi at se for første gang allerede for en uge siden, hvor en tidlig 3D-model viste designet frem.

Læs også: Video ude: her er Sonys fikse Xperia XZ1 Compact

Nu er en håndfuld knivskarpe pressefotos dukket op, som giver et markant bedre indblik i, hvordan den lille topmodel kommer til at tage sig ud.

Det er hjemmesiden WinFuture, der kan afsløre et lille galleri af telefonen i en form for laksefarve eller lyserød farve - eller som Sony kalder den: Bronze Pink. Foruden denne farve vil den komme i sort, sølv og blå, skriver manden bag hjemmesiden, Roland Quandt, i et tweet.

På billederne ses et design, der ligner - ja, de seneste mange års Sony-smartphones. Xperia XZ1 Compact byder altså på det klassiske kantede Sony-design med fronthøjttalere, fingeraftrykslæser i siden og en helt flad bagside.

Som det også tydeligt ses på billederne, bliver det heller ikke med Xperia XZ1 Compact, at Sony introducerer en næsten kantløs skærm, selv om de fleste andre producenter enten allerede har lanceret en smartphone med en sådan eller har udsigt til det. En Sony-smartphone med et næsten kantløst design vil ellers ikke være så tosset - i hvert fald at dømme ud fra dette billede.

Læs også: Sony Xperia XZ1 - pris og fotos ude

Trods en lille skærmstørrelse på kun 4,6” og målene 129,5 x 64,5 x 9,4 mm vil Xperia XZ1 Compact gemme på den potente Snapdragon 835-processor, hvortil der vil være 4 GB RAM. Den kompakte smartphone vil dog rumme et batteri på kun 2.600 mAh. Roland Quandt oplyser også prisen på den lille topmodel: 499 pund eller hvad der vil svare til omkring 4.000 kroner.

Sony holder en event forud for IFA-messen i Berlin den 31. august 2017 klokken 13:00 dansk tid. Her er det forventningen, at både Xperia XZ1 Compact og storebroren Xperia XZ1 bliver afsløret.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies