Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fra god idé til en stærk online forretning

Fra god idé til en stærk online forretning

Hvis du har fået ideen om at skabe en app til bestilling af mad, tøj eller biludstyr, så vil der være en række ting, man skal forholde sig til.

Hvis du har fået ideen om at skabe det nye Augmented Reality-spil, eller en app til bestilling af mad, tøj eller biludstyr, så vil der være en række ting, man skal forholde sig til, men også mange muligheder, for at skabe en forretning på et marked, der kun er på vej opad.

Den gode idé

Der er potentiale i at udvikle sin nye forretning, med fundering i danskernes brug af mobiltelefoner. 88% af danskerne ejer en smartphone (kilde: dst.dk), og i 2018 handlede 58% (kilde: DIBS.dk) af danskerne med deres smartphone. De ældre er kommet med på e-handel over mobil, hvilket åbner endnu mere op for at udvikle en nye onlinetjeneste, som enten helt eller delvist gør brug af smartphones. Det er især gavekøb online, der har skabt en åbning for det ældre publikum, og det viser, at man med den gode idé, vil kunne bryde igennem til et segment, der enten allerede er i gang med at handle over mobilen, eller helt åbne op for et nyt marked.

Hvilken type selskab

Hvad enten du er alene om foretagendet, du går sammen med andre, og hvad planen for selve binding af økonomi er, gælder der lidt forskellige regler for hvilke typer virksomhed, man kan oprette. Enkeltmandsvirksomheder er praktiske og lette at administrere, hvis man er solo, mens oprettelse af et ApS, også kendt som anpartsselskab, eller et interessentskab (I/S) kan være praktisk, hvis man er flere personer om at starte virksomheden. Der er forskellige regler for hæftelse og indskud af kapital, alt efter den type virksomhed man opretter. Selve oprettelsen kan man enten selv stå for, men man kan også få hjælp af en advokat.

Brand og rettigheder

I ny og næ dukker historier op om nye virksomheder, der lægger sig så tæt op ad eksisterende virksomheders brands, at de kommer i problemer med brud på rettigheder. Det er vigtigt at gøre sit forarbejde, inden man vælger virksomhedens brand, navn og logo, så man undgår at komme i problemer med eksisterende brands. Der er i 2019 kommet nye regler om varemærker og virksomheders rettigheder, som man bør sætte sig grundigt ind i.

F.eks. er en amerikansk ølbrygger kommet i problemer, efter at han, efter at have brygget en øl kaldet “Guns n’ Roses”, er blev sagsøgt af det kendte rockband med samme navn.

Når det gode navn er fundet, skal der kigges efter hjemmesider med den helt rigtige adresse. Hvis den allerede er taget, kan man komme ud i at skulle byde på domænenavnet, hvilket kan være problematisk og dyrt. Så det er vigtigt at tage denne del med, allerede når navnet skal findes.

Det tekniske

Om der skal udvikles en mobilapp, eller om kan forretningen køre som en hjemmeside, bør være en af de første overvejelser, når det tekniske aspekt skal vurderes. Nogle services kan køre både som app og som en hjemmeside. Her skal man huske på, at man med en mobilapp let og regelmæssigt kan sende små beskeder til brugerne af app’en - så længe brugeren altså ikke har fravalgt dette. Hvis man udelukkende kører sin virksomhed med en hjemmeside som sidste salgskanal, har man ikke den mulighed. Til gengæld findes der en lang række andre kanaler til online marketing.

Kom rigtigt ud med budskabet

Det er langt fra noget nyt, at de helt store online services som Google, Facebook og Instagram, Twitter, LinkedIn og lignende, leverer annoncering i store mængder, fra en stor pulje af annoncører, som har set en værdi i at komme ud med deres budskaber til dem, der benytter disse services.
Inden man går i gang med at kaste mange penge efter annoncering, er det utroligt vigtigt at have en strategi for markedsføring, herunder målgruppe(r), budskaber, tekster og billeder. Kanalen og budskabet skal svare til afsenderen, din virksomhed, men den skal også være afstemt med modtageren, og den placering, man rammer denne på. Ofte vil man få mere ud af at ramme med budskaber omhandlende tøj og møbler via Facebook, Instagram og Pinterest, end hvis man annoncerede på Twitter eller LinkedIn.

Nyhedsbreve er også et must, og her skal man undersøge muligheden for at sætte smart automation op, så man så vidt muligt fastholder en bruger i hele beslutningsprocessen, lige fra man får skabt en interesse, til man får personen ind på ens hjemmeside, og til sidst skabt et salg.

Internettet er fyldt med sider med eksempler på teori og praksis, og selvom man måske ikke er online marketing ekspert, kan man komme et stykke af vejen, ved at have en vis teknisk kunnen og en god strategi.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies