Fra Snekkersten til Seattle [BAGGRUND]

Jakob Nielsen arbejder hos Microsoft i USA - hør hvordan han tog springet til et job i udland.

Fra Snekkersten til Seattle [BAGGRUND]

Jakob Nielsen er 48 år og ansat hos Microsoft i Redmond i USA -Her fortæller han om sin karriere, og de råd han vil give til andre, der gerne vil prøve kræfter med et job i udlandet.

Programmør som 16 årig

Jakob er vokset op i Snekkersten, og beskriver sin skolegang som meget almindelig. Efter folkeskolen tog han en matematisk studentereksamen og begyndte sidenhen på DTH(i dag DTU) hvor han læste til ingeniør. På DTH tog han alle de computer science-fag han kunne komme i nærheden af, og specialiserede sig inden for produktion og virksomhedsdrift.

I løbet af studentertiden begyndte han i sit første IT-job, da han som 16 årig blev ansat som freelanceprogrammør hos Bruhn Data i Herlev. Her lavede han time-/sagstyring til et økonomiprogram, og det skulle vise sig at netop økonomiprogrammer kom til at spille en stor rolle i hans fremtidige karriere:

Da jeg var færdig som ingeniør fra DTH, blev jeg ansat hos PC & C i 1993, hvor jeg var medarbejder nummer 25 – selskabet skiftede senere navn til Navision Software og jeg var med til at udvikle den første version af Navision til Windows”

Det var hårdt arbejde, og vi var den gang i tvivl om, hvorvidt Windows overhovedet ville slå igennem

Blev ansat i Microsoft

I 1996 skiftede Jakob fra Navision til Microsoft, hvor han blev ansat i Consulting Services, der beskæftiger sig med enterprisekunder, herunder Navision, som blev en af hans kunder i Microsoft.

Senere blev Jakob mere specialiseret, og kom til at arbejde med design af brugergrænseflader:

Jeg kom senere til at arbejde med user experience, hvor vi lagde strategier for design og brugergrænseflader. Det betød meget arbejde fra kontoret i Danmark, men også 1-2 rejser til USA om måneden, og mange aftener med conference calls med kollegaerne i USA

De hyppige ture til USA og de mange aftener med kollegaerne i røret, var med til at sætte gang i planerne om at prøve livet Over There.

Det ville være nemmere at arbejde i USA, og da min kone fik orlov i 2004, var min daværende chef indstillet på, at lade mig prøve arbejdet i USA

Kone og børn ingen hindring for et job i udlandet

Jakob er et levende bevis på, at familie og børn ikke er en hindring for at forsøge sig med et karrierespring til udlandet. Han havde i efteråret 2004 kone og fire børn, og de flyttede forsøgsvis teltpælene fra den danske muld til amerikansk grund for at prøve livet der.

Efter tre måneder besluttede familien, at udskifte deres tilværelse i Danmark ud, med en mere permanent løsning i USA, og snart sad de igen i flyveren med en enkelt billet til USA.

Anderledes kultur

Tilværelsen i USA blev dog anderledes end i Danmark og Jakob lægger ikke skjul på, at han nok er den blandt familiemedlemmerne der har haft det nemmest:

Børnene startede i et nyt skolesystem, hvor der i langt højere grad lægges vægt på prøver, karakterer og individuelle præstationer

Generelt er den amerikanske arbejdskultur også anderledes end den danske. I Danmark arbejder vi mere i teams, modsat amerikanerne, der nok i højere grad satser på enkeltmandspræstationer

Til hverdag forsøger familien at leve på de betingelser der er i USA. Jakob har svært ved at svare på, hvorvidt familien er velintegreret i det amerikanske samfund, da området omkring Redmond og Seattle, er præget af store internationale selskaber som Microsoft, Amazon og Boeing.

De store selskaber tiltrækker mange udenlandske medarbejdere, hvilket også afspejler sig i Jakobs nabolag, hvor beboerne på den anden side af hækken har både hollandsk og polsk baggrund.

Men selvom hverdagen er kommet til at fungere, er der også ting Jakob og familien savner:

Vi savner da også ting fra Danmark – specielt familien og vennerne savner vi meget – og så er det da også svært at opdrive noget ordentligt lakrids

Ny hverdag med Office og Excel

Efter otte år med varierende arbejde, havde Jakob behov for at prøve noget nyt. I 2010 kom han til Microsofts Office Team, hvor han nu hovedsageligt beskæftiger sig med cross-platform design af Excel, altså design på tværs af forskellige platforme.

Det er fantastisk at arbejde med Excel, der bliver brugt af mere end 600 millioner brugere på verdensplan ”

Og han lægger da heller ikke skjul på, at selvom han er lille brik i en stor organisation, så glæder det ham, når han kan se sit fingeraftryk i nye produkter der kommer på gaden.

Når der kommer nye versioner af Office, er det tilfredsstillende at kunne se hvad jeg selv har været med til at forme

Kommer nok hjem en dag

Jakob lægger ikke skjul på, at han har været privilegeret, og haft store muligheder i en organisation som Microsoft, hvor den største udvikling sker i USA. Han vil dog ikke afvise, at han en dag vender hjem til Danmark:

Jeg kommer nok hjem en dag, men beslutningen om at rejse hjem, er nok sværere end beslutningen om at rejse ud. Børnene har levet en stor del af deres liv i USA og hvem siger at der er job til mig i Danmark?

Anbefaler andre at tage springet

Jakob vil helt klart anbefale andre at prøve et arbejde i udlandet, hvis muligheden byder sig. Samtidig anbefaler han dog, at man skal tænker sig rigtig godt om:

Det kan godt være det er et spændende job, men familien og livet skal følge med – man er nødt til at tage hensyn til alle – Jeg tror ikke vi ville have været denne oplevelse foruden, men det er hårdt arbejde!

Historiens videre forløb

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 4/2/2014 kørte vi et indlæg omkring Gamle mobiler gav tag over hovedet på filippinske tyfonofre – Historien kan læses her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.