Fredagshumor: Undersøgelse beviser at mobilen påvirker vores “gangart”

Kan du ikke overbevise veninden om, at hun har problemer med at følge shoppingtempoet, når hun sms’er, så kan ny undersøgelse hjælpe til.

Fredagshumor: Undersøgelse beviser at mobilen påvirker vores “gangart”

Vi kender vist snart alle til tv-reklamerne “Kør bil når du kører bil” fra Rådet for Sikker Trafik, der ihærdigt forsøger, at lære os danskere ikke at bruge mobilen under kørsel. 

De fleste ved sikkert også godt, at mobilerne kræver en del opmærksomhed og kan derfor, som førnævnte reklame viser, betyde, at vi mister koncentrationen til andre og mere vigtige ting.

Det bekræftes nu af ny undersøgelse ved navn “Texting and Walking: Strategies for Postural Control and Implications for Safety”(Gang og SMS- Skrivning: Holdning og balance-strategier og sikkerhed herved). Undersøgelsen af lavet af hold forskere fra University of Queensland i Australien. Det skriver CNET.

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i 26 raske og sunde mennesker, når de gående skal kigge og sms’e på mobilen. Ikke overraskende påviser undersøgelsen netop, at den højnede koncentration ved skrivning af sms’er resulterer i en anderledes gang, også markant anderledes end hvis testpersonerne blot læser gående.

Typiske tegn ved gangen er blandt andet, at tempoet nedsættes. Derudover afviger man ofte fra den lige linje man ellers ville have fulgt uden brug af mobilen.

Apps til både iOS og Android har tidligere givet deres bud på en løsning til problemet, men resultatet vil vi lade være op til den enkelte at bedømme.