Fremtid: Oplad mobilen med din stemme

En noget speciel opladningsmetode bliver måske snart til virkelighed.

Fremtid: Oplad mobilen med din stemme

Opladeren bliver overflødig, hvis det lykkes at få ny teknologi til at at producere nok strøm til at oplade mobilens batteri.

Så kan du nemlig lade mobilen op med noget, du (næsten) altid har med dig – din stemme.

Det er ingeniørere i Sydkorea, der har fundet ud af, at vores mobiltelefoner kan lades op, når vi taler i dem. Stemmen, og larmen i baggrunden, kan nemlig levere strøm til batteriet.

-“Lyd er altid til stede i vores hverdag og miljøet omkring os, og den har været overset som en energikilde. Det motiverede os til at generere energi ved at omdanne energi fra stemmer, musik og larm til elektrisk strøm,” siger Sang-Woo Kim fra nanoteknologi-instituttet Sungkyunkwan University i Seoul.

Teknologien kan dog endnu ikke levere nok strøm til at lade mobilen helt op.