Fremtidige Samsung Gear enheder kan komme til at køre Wear OS

Samsungs medarbejdere er blevet set bruge Wear OS på deres enheder.

Fremtidige Samsung Gear enheder kan komme til at køre Wear OS

Gadgetskribenten, Evan Blass, er som regel garant for rygter med hold i. Denne gang har han tilsyneladende set flere af Samsungs medarbejdere med Wear OS som styresystem, fremfor Tizen OS, på deres Samsung Gear ure.

De sidste tre år har alle Samsung Gear enheder kørt med Tizen OS, da det eftersigende skulle tilbyde en del funktioner som Wear OS mangler.

Læs også: Samsung: Ikke flere Android Wear-smartwatches fra os

Det der måske taler for at skifte fra Tizen til Wear OS, er Googles mængde af apps. Her kan Tizen slet ikke følge med, hvilket tilhængere af Tizen nok vil sige er ligegyldigt på et smartwatch. En anden grund kan være udsigten til lanceringen af Google Assistant på flere sprog, da den virtuelle assistent, allerede nu, virker fremragende smartwatches. Efter Wear OS skiftede navn fra Android Wear, virker det til at Google er blevet mere agressive på markedet, med flere forbedringer der skulle komme i løbet af 2018.

Der er endnu ikke noget officielt meldt ud, fra Samsungs side, så vi må vente og se hvad der sker. Måske vil Tizen blive begrænset til nogle bestemte enheder, måske bliver Tizen fuldstændig udfaset eller måske sker der slet ingenting.