Froyo til Samsung Galaxy S – se hvad du kan vente

Se en YouTube video af en Samsung Galaxy S med Android 2.2. Flash 10.1 understøttelse, samt væsentligt øget hastighed er blot nogle af forbedringerne.

Froyo til Samsung Galaxy S – se hvad du kan vente

En video af en Samsung Galaxy S med Android version 2.2 er blevet frigivet på YouTube, her gennemgås nogle af de forbedringer, der er i vente til ejerne af denne mobiltelefon.

Af generelle Froyo-tilføjelser kan nævnes Flash 10.1 understøttelse, optimeret fodgænger-navigation, samt en væsentlig forbedring i hastighed, ifølge forfatteren til videoen.

Men Samsung har også tilføjet en række features på eget initiativ, her følger en gennemgang af de ting, der også fremhæves i videoen.

Pinch-to-zoom startskærm: Du kan zoome ud og se en oversigt over de forskellige startskærme – dette er et alternativ til at bladre igennem dem én efter én.

Lås skærmen: Du kan låse skærmen i landskabs- eller portrætvisning direkte fra notifikationslinien. Kan med fordel benyttes, hvis du for eksempel ønsker at browse nettet på en bestemt måde, så kan du sikre dig, at billedet ikke hopper rundt.

Keyboard: Du har nu mulighed for at indtaste numre og specielle karakterer uden at skulle ind igennem en symbol-menu. Ved at holde fingeren på et bogstav, får du en lille række af specielle karakterer og tal, der kan vælges.

Kontakter: Google Groups fremgår nu under kontakter.

Se videoen her