G Watch med quad-core processor

En såkaldt 'build.prop'-fil viser, at LGs G Watch muligvis kan have en processor, man finder i en del smartphones

G Watch med quad-core processor

LG vil gerne lege med i wearable-kategorien, og de arbejder på et smartwatch ved navn G Watch. Phonearena har fået fat i en såkaldt ‘build.prop’-fil, som kan vise lidt om, hvad der er under motorhjelmen, og den peger på en Snapdragon 400 processor.

Ikke nok med at det er samme processor, som man finder i eksempelvis Moto G, så er det også en quad-core processor, og det vil i så fald gøre G Watch til det første smartwatch med en fire-kernet processor.

Læs også: LG G Watch med tidlig version af Android Wear (VIDEO)

Denne type filer, som informationerne kommer fra, er ikke de mest pålidelige, men hvis det er et reelt udtræk fra et G Watch, så er der altså en chance for, at det ender med at være korrekt.

Derudover kan man også se af filen, at softwaren endnu har et stykke vej at gå, inden det er klart til at blive solgt, ligesom det ser ud til, at G Watch vil køre Android Wear som forventet.